Terminsberegner

 

En positiv test på graviditet kan godt gøre de fleste lidt rundt på gulvet. En masse spørgsmål dukker op i dit hoved. Måske er et af dem, hvornår du har termin eller hvornår du skal føde? Det kan du nu selv beregne ved at bruge terminsberegneren længere nede på siden…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Kan du ikke vente på at vide, hvornår du har termin?

Normalt er det noget din egen læge udregner ved hjælp af en graviditetstriller eller jordemoderens triller, som den også kaldes.

Det gør lægen typisk, når du er gået omkring 4 uger over det tidspunkt, hvor du skulle have haft din menstruation. Det er også der, lægen laver en journal på dig – kaldet en vandrejournal, da du bringer den med til alle dine undersøgelser hos egen læge, jordemoder og hospitalet. På denne vandrejournal skriver lægen den udregnede termin, som bruges af alle professionelle, som du kommer i kontakt med. Så terminen er altså et redskab til professionelle, så de kan afgøre om baby vokser, som den skal og om det du oplever på et givent tidspunkt i din graviditet er normalt.

Rigtig mange synes, det er lang tid at vente til det første besøg hos lægen, før de ved, hvornår de skal føde. Hvis du også er en af dem, kan du bruge terminsberegneren her på siden… 

graviditets uger, hvilken uge er du i, graviditets uge beregneren, terminsberegneren

Jordemoderens triller, som bruges til at udregne, hvornår din termin er.

“Der er to måder at beregne terminen på…”

Terminen er det min fødedag?

Nej, terminen er et begreb, som bruges af de professionelle. I virkeligheden føder de fleste indenfor en periode af 5 uger – 3 uger før terminen og 2 uger efter. I den periode er det altså helt normalt at føde. Det kaldes at føde til tiden i de tre uger før terminen. Føder du før de tre er fødslen præmature (lig med før-tiden). Føder du først efter din termin, siger man at du er gået over tid med de antal dage, der er gået siden din termin. Det er normalt at føde op til to uger efter terminsdatoen.

Det er faktisk kun 5%, der føder på den fastsatte terminsdato. De fleste førstegangsfødende (28%) føder først efter terminsdatoen.  10-15% har endnu ikke har født en uge efter terminsdatoen. Førstegangsfødende går i gennemsnit typisk 3 dage over terminsdatoen. Flergangsfødende føder i gennemsnit kun en eller to dage over terminen. Men det er jo kun gennemsnit, så du kan ligeså godt føde 3 uger før, som gå 14 dage over terminen.

Derfor kan det måske være en god ide at tænke terminen, som er periode på 5 uger, hvor der er en mulighed for at det kan ske.

Hvordan beregnes terminen?

Terminen kan beregnes på 2 forskellige måder. Husk på at en terminsberegning i virkeligheden er et unøjagtigt gæt på, hvornår du føder. Begge metoder forudsætter, at du ved præcis, hvor lang din cyklus er og kan huske datoen for din sidste menstruations første dag.

Den ene måde til terminsberegning

Den ene måde er den simple og mere enkle måde. Der har man fastlagt, at en graviditet hos mennesker i gennemsnittet varer 280 dage. Man regner fra din menstruations første dag, så det svarer til 40 uger. Det kan godt virke lidt underligt og ulogisk, at man regner på denne måde. Du var jo reelt set ikke er gravid de første to uger. Så egentlig varer en graviditet i gennemsnit kun 38 uger. Denne metode ligger bag udregningen af terminen, når man bruger graviditetstrilleren hos egen læge til at beregne terminen.

Terminsberegningens anden måde

Den anden måde er lidt mere kompliceret, og resultatet er nogenlunde det samme som i den første. Men der kan godt være nogle dages forskel alt efter, hvilken metode man bruger. Den anden metode kaldes for Naegels regel. Det er en gammel metode og den bruges stadig nogle steder på nettet, når man beregner terminen.

Metoden forudsætter, at du har en regelmæssige menstruationscyklus på 28 dage fra startdagen på en cyklus til næste. Ved udregningen lægger man 9 måneder og 7 dage til første dag i den sidste menstruation du havde, så har man terminsdatoen. Hvis din cyklus er kortere eller længere end 28 dage, skal du trække eller lægge det antal dage fra eller til terminen, som den er kortere eller længere.

Usikkerhed på hvor langt du egentligt er henne?

Der kan være mange grunde til, at du kan være usikker på, hvor lang du egentligt er henne. Måske husker du ikke præcist, hvornår du havde din sidste menstruation? Eller din cyklus er ikke regelmæssig? Det kan også være, at du har taget p-piller helt op til du blev gravid, uden at du fik en menstruation først?

Det er alle grunde, der betyder, at det at beregne din termin ud fra en terminsberegner kan være svært. Du vil i de tilfælde sandsynligvis blive tilbud en terminsscanning gennem egen læge eller din termin vil blive justeret, når du kommer til nakkefoldsscanning i 12.-14. uge.

Ultralyd som terminsberegner

Langt de fleste oplever, hvad enten der er tvivl om terminsdatoen eller ej, at den beregnede termin bliver justeret, når de bliver scannet første gang (hvis du altså vælger at takke ja til scanning). Selvom det kun er få dage, at terminen bliver rykket, så vælger de fleste hospitaler at bruge scanningsterminsdatoen. Det skyldes, at undersøgelser har vist, at den er en meget præcis målemetode, når den udføres i 12.-14. uge.

Da fostre nemlig vokser nogenlunde ens i starten kan man måle om det enkelte foster passer med størrelsen eller er større eller mindre og derved juster. Efter 12.-14. uge vokser de meget mere forskelligt. Du får altså en personlig tilpasset terminsdato gennem ultralydsscanning. Hvis du selv har valgt at betale for en scanning, skal du alligevel forvente, at hospitalet vil bruge den termin, de selv finder ved ultralyd.

Hvad betyder terminsdatoen for din graviditet og fødsel?

Du spørger måske dig selv, hvorfor hospitalet går op i at have en terminsdato, som de selv har beregnet? Det skyldes at terminsdatoen bruges til rigtig mange ting i din graviditet.

Hver gang du kommer til kontrol hos jordemoder eller egen læge, bruges den til at se om babyen vokser som den skal. Den bruges også til at se om nogle af de ting, som du beskriver, er normale for det tidspunkt; fx plukkeveer, ligamentsmerter m.m.

Den bruges også til at fastlægge, hvornår det anbefales at din fødsel sættes i gang, hvis du skal have tvillinger, har diabetes, får graviditetskomplikationer eller er gået over terminen. Endvidere bruges den til at planlægge, hvornår du skal have et kejsersnit, hvis du skal have et planlagt kejsersnit.

Kan du regne med at skulle føde på din termin?

Du skal dog vide at længden på en graviditet kan variere en hel del, så du kan derfor ikke regne med at føde lige på din terminsdato. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind på, hvornår du føder.

Hvis du er meget stresset, kan der være en større risiko for at føde for tidligt. Ligesom angst for fødslen godt kan virke hæmmende på, hvornår du går i gang.

Den nyeste teori om faktorer som afgører, hvornår du føder

Den nyeste teori indenfor hvilke faktorer der har betydning for, hvornår du føder, hælder til, at det er mandens sæd – altså den genetiske kode der er der i, der styrer hvor længe babyen har brug for at blive i din mave. Når den når til det indkodede tidspunkt, så udløser babyen et hormon, som sætter dit fødehormon oxytocin i gang. Oxytocin er det hormon, der skaber veer.

Du kan læse meget mere om fødehormonet Oxytocin her.

I tvivl om din terminsdato?

Så brug terminsberegneren her.

Terminsberegneren

Vidste du, at din baby påvirkes allerede i din mave til det liv den får ?

Din baby kommer ikke til verden som et ubeskrevet blad. Mange tror fejlagtigt, at der ikke sker så meget andet i fostertilværelsen end at babyen vokser rent fysisk og at den ikke rigtig sanser eller føler noget før efter fødslen.

Men ufødte babyer sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i fostertilværelsen og under fødslen. Livmoderen er således babyens første læringssted. Der er en ny forståelse for, at betingelser i fosterperioden skaber grobunden for sundhed, robusthed, styrke og velvære for babyen i den videre liv.

I videoen her ved siden, uddyber jeg emnet og du lærer meget mere om, hvad du selv kan gøre for at give din baby den bedste start på livet.

En video om hvordan babyen påvirkes til det liv den får

Se hvordan du giver din baby den bedste start

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

12 + 10 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0