Føde uden smerte?

– hvorfor kan nogle kvinder føde uden smerte og andre ikke?

 

For at forstå hvorfor mange kvinder oplever en fødsel som lang, hård og smertefuld, skal vi tage et kig på vores kultur og historie. Det kan du læse meget mere om i min artikel her under…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Føde uden smerte eller ej

Hvorfor oplever nogle kvinder en nem og forholds smertefri fødsel og andre ikke?

Rent fysiologisk bør det ikke gøre ondt at føde, hvis man har en normal og ukompliceret fødsel.

Mange kvinder reagerer forskelligt i mødet med fødselssmerterne. De forskellige reaktioner kan ses som et udtryk for de forskellige påvirkninger, de gennem livet har været udsat for. Det er nemlig kulturelt bestemt, hvordan vi udtrykker og forklarer smerte.

Igennem vores opvækst og omgang med andre lærer vi, hvordan vi skal give udtryk for, at noget gør ondt. Samt hvordan vi skal forholde os til smerte. Det betyder, at vi har en kulturelt bestemt viden om, hvordan man i vores kultur lindrer eller fjerner smerte.

smerte eller ej, føde uden smerte, smertefri fødsel

“Eva-forbandelsen – hvilken betydning har den?”

Den historiske udvikling omkring smerte og fødsel

Det sammenholdt med den historiske udvikling omkring hvordan og hvor man føder, gør noget for, hvordan kvinder i den vestlige verden oplever fødslen og fødselssmerterne.

Man har i historisk materiale kunnet se, at kvinder før 200 år e.Kr. fødte i en dyb afslappet tilstand. Fødslen var en fejring af livet, som oftest var klaret på mindre end 3 timer. Ikke en smertefuld prøvelse, som det er blevet senere. Ingen af disse tidlige kilder næver noget om smerter, med mindre der var tale om unormale eller kompliceret fødsler. De kunne altså sagtens føde uden smerte eller næsten smertefri. Hvad skete der?

Efterhånden som kristendommen bredte sig ændrede billede sig af, hvordan en fødsel blev opfattet. Det som senere blev kendt som ”Eva forbandelsen” – ”…med smerte skal du føde dit barn”. Der var ikke nævnt noget om nogen forbandelse i de tidlige skrifter, men det kom senere til, da skrifterne skulle oversættes fra hebraisk. Faktisk er der dem, der mener, at der er tale om en fejl oversættelsen, når der skrives smerte. I stedet skulle have været oversat til arbejde, slid og væld af styrke.

Samtidig med udbredelsen af kristendomme, kom tanken om ”Enhver kvinde skulle skamme sig over at være kvinde”. Det var jo Evas skyld, at mennesket (manden) blev smidt ud af edens have. Dette var en nødvendig doktrin, som kirken, præsterne og munkene gennemførte for at få troen væk fra Moder Jord og tilbedelsen af naturen. Der blev efterhånden også indført forskellige kristne dekreter, som førte til at fødslen udviklede sig over tid til en uhyggelig, smertefuld, ensom og meget frygtet prøvelse.

Søgen efter smertefri fødsel

Derfor har man siden den tidlige middelalder, søgt efter måder at lindre fødselssmerterne på. Da man i slutningen af 1800 tallet fandt på at bruge kloroform til fødslerne, i forsøget på at opnå lindring af fødselssmerterne, startede en udvikling væk fra hjemmefødslerne og ind på hospitalerne. Det var ikke, fordi man anså fødslerne for at være for farlige til at kunne foregå hjemme, men fordi administrationen af bedøvelsen gjorde det for farligt at foregå hjemme.

Hospitals fødslernes indvirkning

I begyndelsen af araen med hospital fødsler udsatte de fødende dem selv og deres babyer for en stor risiko uden at vide det. Mange fødesteder var dengang beskidte og der var en dårlig hånd hygiejne. Smitte spredte sig uhæmmet. Mange kvinder, som tog på hospitalet for at føde under sikre forhold og for at få en god medicinsk behandling, døde af en infektion. Den blev kendt som barselsfeber. Det var der på daværende tidspunkt ingen, der rigtig tog sig af. Selvom flere undersøgelser påviste, at kvinder, der fødte hjemme på gården blandt diverse dyr, fødte uden store komplikationer eller uden at dø.

Først i 1879 fandt man i Paris ud af sammenhænget i mellem bakterie og barselsfeber. Derefter indførtes obligatoriske håndvask og brug af klor, som bredte sig ud til resten af verden. I 1938 opdagede man penicillin og herefter fik man virkelig nedbragt dødeligheden ved hospital fødslerne.

Med denne historiske baggrund forstår man måske bedre, at en ting begyndte at præge forventningerne til fødslerne, nemlig frygten for at dø kombineret med frygten for ulidelige smerte.

Genopdagelsen af den smertefri fødsel

At vi i dag overhovedet er opmærksom på, at det bør være anderledes skyldes især en læge, Grantly Dick Read, der i 1920 var vidne til en helt normal og smertefri fødsel. Han var før det kun vant til at se kvinder føde under fuld bedøvelse. Han konkluderede ud fra den smertefri fødsel, at fødselssmerten skyldtes frygt og det ledte til spænding og smerte.

Han skrev i 1933 bogen ’Fødsel uden frygt’ og han anses for at være inspirationen bag flere af de trends og metoder, som senere opstod. Han mente, at angst leder til spændinger, som leder til smerte. At et anspændt sind afstedkommer en anspændt livmodermund, som fører til smerte. Han mente også, at vejtrækning var en af måderne, hvorpå man kunne forblive afslappet og dermed minimere smerten. Og tilmed måske endda føde uden smerte.

I 20’erne og mere end 20 år frem begyndte flere russiske læger at eksperimentere med pavloviansk betingede reflekser i forbindelse med fødslen. De hævdede, at man gennem specifik træning og hypnose kunne opnå en fødsel med minimal smerte eller en helt smertefri fødsel. Faktisk fødte mere end 60 % af alle kvinder deres børn under hypnose i Rusland i den periode og oplevede at føde uden smerte, kun med mindre ubehag og naturlige impulser fra området.

Den nye metode til smertefri fødsel

Den franske obstetriker Fernand Lamaze drog sammen med en anden læge, Pierre Vellay (senere forfatter til ”Fødsel uden smerte”), til Rusland for at studere teknikken. De blev begge blev voldsomt begejstret for denne teknik. Lamaze ændrede lidt på den oprindelige russiske metode og fik stor succes med den i Paris i 1950’erne. Metoden bestod ud over vejrtrækning også af afslapningsteknikker (hypnose).

Endvidere lagde man vægt på, at lære den fødende at se frem til fødslen uden frygt og at arbejde med sin krop under fødslen. Dick Read og Lamaze’s metoder bygger begge på vigtigheden af, at den fødende har det fulde ansvar over for sin krop og sine handlinger. At hun ved hjælp af sin beslutsomhed og styrke, kan kontrollerer sin stress og afslapning under fødslen. Dermed er hun i kontrol under hele fødslen. Metoderne er ikke hypnotiske i den forstand, men kvinderne opnår samme tilstand som under hypnose gennem afslapningen og vejrtrækningen.

Psykoprofylaksen

Lamazemetoden er synonym med psykoprofylaksen, som i 1960’erne kom til Danmark. Psykoprofylaksen blev senere kritiseret som metode, da man var bekymret for, at de fødende hyperventilerede og risikoen for iltmangel hos babyen. Man var endvidere af den opfattelse, at metoden kunne trætte den fødende. Hvilket er blevet bekræftet af en nyere undersøgelse fra 1998. Konklusionen på undersøgelsen er, at det, man kalder den overfladiske vejrtrækning, ikke bør anvendes før i den aktive fase. Det skyldes den kan trætte den fødende, hvis den bruges for længe.

Her i landet ebbede interessen for psykoprofylaksen ud i slutningen af 80’erne. Det er der formentlig var flere grunde til. Teknikkerne var svære at lære og huske. De var meget tekniske og uoverskuelige. Rigtig mange havde glemt teknikkerne, når de skulle bruge dem i fødslen eller de hyperventilerede. Desuden blev fokus drejet for meget hen på vejrtrækningen i undervisningen som værende den eneste faktor. Man glemte mere eller mindre de andre parametre som afspænding, støtte og indstilling til fødslen/smerten. Hvilket betød at få fødte uden smerte.

De fødendes oplevelse

Mange kvinder følte sig som dårlige fødende og oplevede skyld, når de ikke fik det smertefrie resultat, som de forventede. Det måtte jo være dem, der havde gjort det forkert. Endelig kom epidural blokaden til, og mange følte, at de var svaret på deres bønner og vejrtrækningen blev overflødig. Endvidere ændrede fødselsforberedelsen på hospitalerne sig fra små hold til store auditorie hold. Her var fokus mere på information end på øvelse i afspænding og vejrtrækning.

Jordemødrenes oplevelse

Jordemødrenes oplevelse var, at de fødende jo alligevel ikke kunne huske, hvad de havde lært, når de kom ind og jordemødrene jo var der til at guide dem til den rette vejrtrækning. Det, der blev ”glemt”, var betydningen af at have et holdepunkt og nogle strategier, som den fødende kunne bruge der hjemme. Hvilket bringer os frem til nutidens fødende, som opsøger forskellige private fødselsforberedelses hold, i håbet om at få kontrollen over deres fødsler tilbage.

Trods den historiske udvikling oplever kvinder i dag stadig at have en smertefri fødsel.

På trods at ovenstående historiske udvikling omkring fødsler, findes der stadig kvinder, der føder helt naturligt og stort set uden smerter. Måske kender du også nogle, der har født naturligt og uden smerte? Måske har du undret dig over, hvordan det har kunne lade sig gøre at føde uden smerte?

Disse kvinder føder i virkeligheden sådan, som vi alle ret fysiologisk er designet til at skulle føde. Hvis vi kunne lægge hjernen væk og bare lade kroppen føde… Så var det sådan, vi ville føde.

Livmoderens arbejde for en smertefri fødsel

Livmoderen er en muskel som kan lave sammentrækninger, som alle andre muskler i kroppen, helt uden smerte. Først hvis musklen møder modstand, bliver træt, overanstrengt eller mangler energi kommer der smerte. Derfor er det yderste vigtigt, at livmoderen kan lave sine sammentrækninger uden modstand, altså at alle andre muskler slapper af, så livmoderen kan arbejde frit og du kan opnå en fantastisk, enestående, skånsom og smertefri fødsel.

Så hvad kan vi så lære af historien? Det essentielle er at være afslappet i både krop og sind. Derfor bør fokus være på træning i afslapning og mental forberedelse, hvilket er nogle af grund elementerne i mine fødselsforberedende lydfiler. Se eventuelt videoen nedenunder om mental forberedelse, hvis du stadig er i tvivl om vigtigheden af denne…

Hvorfor er det vigtigt at forberede sig mentalt til fødslen?

Hvad skal der til for at kunne håndtere veerne? Hvordan bliver du mentalt klar? Og er det overhovedet vigtigt at være mentalt klar?

Det og meget mere besvarer jeg i denne video. 

En video om Mental forberedelse og dens betydning for fødslen.

Vil du også være klar til at håndtere veerne?

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

4 + 8 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0