Kost og levevis i graviditeten

 

Måske har du lige opdaget, at du er gravid? Måske har du vist det et stykke tid? Leder du efter viden om, hvordan du skal leve og noget om din kost, nu hvor du er gravid?

I artiklen herunder giver jeg dig svar på alt det, som du måske har bekymret dig om eller bare været nysgerrig på. Alt om kost og levevis  som gravid, ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Gravid og hvad nu…?

Du er nu med i klubben af kommende mødre. Det kan godt give nogle bekymringer, når du nu er trådt ind eller træder ind i denne klub.

Bekymring om kost og levevis 

Det er faktisk helt normalt, at du begynder at bekymre dig om den lille baby, som vokser inde i dig. Du bekymre dig måske om, hvad der er det rigtige at spise og drikke? Eller om du får dyrket motion nok eller om den motion du allerede dyrker er ok?

Måske bekymre du dig om, babyen får det den har brug for, så den kan vokse, som den skal? Måske særligt hvis du har eller har haft mega kvalme…

Det kan også være at du bekymre dig om, om den er sund og rask?

Bekymringer er normalt

Du skal bare vide, at bekymring er en måde du psykisk forbereder dig på moderskabet. Der er også nogle, som helt glemmer, at de er gravide, fordi de måske ikke mærke så meget til graviditeten i starten. Det er også helt normalt.

kost og levevis, kost, anbefalinger til gravide,

“De fleste har spørgsmål til deres graviditet og vil gerne have nogle svar…”

Føler du, at du mangler svar på nogle af dine spørgsmål omkring kost og levevis som gravid?

De fleste har spørgsmål  til deres graviditet. Og det ville for langt de fleste være rart at få svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, du måtte have. Desværre kan der godt gå lang tid, før du ser en jordemoder, efter du har været hos egen læge, hvor du fik konstateret, at du er gravid og fik optaget en vandrejournal.

Derfor vil jeg her give dig svar på de mest almindelige spørgsmål, du, som gravid i starten af graviditeten, måtte have. Jeg vil også komme med den rådgivning, som du normalt får til dit første jordemoderbesøg, som i gamle dage, lå meget tidligere end i dag. Så kan du på den måde få de informationer, du måtte savne tidligt i graviditeten, både om kost og levevis, samt andre emner.

Er du meget træt?

Det er helt normalt, hvis du oplever at du er meget træt i starten af graviditeten. Det skyldes det store arbejde, som din krop laver med at gro en baby. Faktisk svarer den celledeling som foregår i din krop i begyndelsen af graviditeten næsten til et fuldtid arbejde, så hvis du har et job ved siden af, er der måske ikke noget at sige til, hvis du er træt.

Tag den med ro. Sig til dig selv og kæresten er det er ok, at du sover/hviler en masse. Det skal nok blive bedre. Aflys alle aftaler, så der ikke er så meget andet du skal deltage i udover job. Hvis du og din partner ikke har lyst til at fortælle alle, at I venter barn, kan I jo altid undskylde med, at I føler jer stresset og har brug for ro. Det er aktuelt for mange alligevel og alle forstår det stort set i dag.

Hvis du føler smerter eller ømhed i underlivet, nærmest som jag i lysken, er det fordi livmoderen vokser og derfor trækker i de ledbånd, som den er fikseret i inde i maven. Dette kaldes ligamentsmerter.

Har du husket folinsyre?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud af folinsyre på 400 mikrogram fra din graviditet planlægges til udgangen af 12. graviditetsuge. Det er dog ikke skadeligt at fortsætte herefter. Folinsyre er et B-vitamin, som mindsker risikoen for, at dit barn bliver født med rygmarvsbrok eller lav fødselsvægt. Folinsyre findes især i grønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål.

Ryger du?

Der er et stort tabu forbundet med graviditet og rygning. Men du er ikke alene. Faktisk er det næsten hver 4. gravide der ryger. Det anbefales af Sundhedsstyrelsen, at man stopper med at ryge, når man planlægger at blive gravid, eller finder ud af, at man er gravid. Det skyldes at kulilte og nikotin fra cigaretten findes i både dit og barnets blod. Når du ryger optager kuldioxiden pladsen for iltmolekylerne i blodet, og indholdet af ilt i dit blod nedsættes som en følge heraf. Dette påvirker naturligvis den iltmængde dit barn tilbydes via moderkagen.

Rygende mødre føder oftere for tidligt og i gennemsnit vejer børnene ca. 200 gram mindre. Det er vel at mærke ikke fedtlaget men kropsdele og organer der er mindre, såsom hjernen og hjertet.

Det ER svært at stoppe rygning

Det kan være rigtig hårdt at vide at rygningen påvirker dit barn. Specielt hvis du flere gange har prøvet at stoppe rygning uden held. Men du skal vide, at det ikke er dig, der har en rygrad som en orm – det ER svært at stoppe med at ryge. Specielt i en tid, hvor der sker en masse forandringer i din krop og sind. Men ofte kan en graviditet være lige det som motiverer dig til at stoppe. Det er jo også en andet menneskes sundhed, som er på spil, nemlig din babys.

Jeg anbefaler, at du tager en snak med din læge. Så du kan få hjælp til ryge stop. Jeg ved hvor svært det kan være. Jeg har haft urolig mange i hypnoseterapi til rygestop, så derfor vil jeg også gerne gøre dig opmærksom på, at hypnose kan være en rigtig god hjælp, når du vil ændre på dine vaner og stoppe med at ryge, hvis du virkelig er motiveret, hvilket du sikkert er, når du er gravid.

Skal man spise for to, når man er gravid?

Det er en myte, at du skal spise for to, når du er gravid! Den mængde mad, du skal indtage dagligt, afhænger af din forbrænding og dit aktivitetsniveau. Det er vigtigt, at du spiser sundt og varieret i din graviditet. Det gør du især ved at holde dig til følgende råd om kost og levevis som gravid:

  • Spis frugt og grønt – gerne 6 stk. om dagen.
  • Spis groft brød i stedet for hvidt,
  • Spar på sukkeret,
  • Sluk tørsten i vand
  • Spis gerne fisk flere gange om ugen, mens du er gravid. (Fisk, du skal holde dig fra, er alle større rovfisk pga. ophobningen af tungmetaller i disse. Det er f.eks. i orden at spise tun fra dåse, men ikke tunbøffer. Det er også ok at spise sushi, hvis du er sikker på, at fisken har været lynfrosset, da den blev fanget. Igen undgå sushi med tun. Varmrøget fisk er ok. Så det er også ok at spise røget makrel og laks.)
  • Husk at drikke ca. ½ l mælk om dagen. Babyen har brug for den ekstra kalk til bygge knogler af.
  • Undgå medicin og alkohol. (Medicin og alkohol overføres gennem blodet til fosteret. Det er derfor vigtigt at undgå disse i graviditeten. Der er dog noget medicin som ikke udskilles og går over i moderkagen. Spørg din læge eller din jordemoder til råds, om hvad du må indtage og hvad du ikke må indtage. Det gælder også før du indtager helsekost.)

Det kan være en jungle at finde ud af hvad der er godt og skidt at indtage af kost som gravid. Vil du vide mere om kost og levevis i graviditeten, kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: https://www.sst.dk/da/Borger/Graviditet-og-smaaboern/Graviditet/Information-til-gravide

Lider du af forstoppelse?

På trods af at du normalt ikke har tendens til forstoppelse, kan du også godt opleve at have mere træg mave, mens du er gravid, da musklerne i din mavesæk og tarmene arbejder langsommere.

Hvis du har tendens til forstoppelse, skal du drikke rigeligt – gerne 2-3 liter om dagen – og helst gerne vand. Spis groft brød og masser af frugt og grøntsager. Svesker og alternativt rosiner kan sætte gang i maven.

Sørg også for at dyrke motion og gerne 30 minutter om dagen. Det sætter gang i fordøjelsen. 2 spsk. HUSK drysset på din morgenmad, kan også hjælpe på forstoppelse og hold din peristaltik i tarmene i gang. Sidst, men ikke mindst, bør nævnes, at du bør tage dig god tid, når du går på toilettet.

Husk Jerntilskud fra 10. uge

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dagligt indtager 40-50 milligram jern fra 10. uge i din graviditet. Jerntilskud kan også medvirke til forstoppelse. Du kan evt. prøve forskellige mærker, da man kan reagere forskellige på de forskellige former for tilskud. Spørg din læge eller jordemoder til råds.

Får du motioneret?

Der er ingen tvivl om, at det er sundt at være fysisk aktiv – også når du er gravid. Moderat motion forebygger risikoen for graviditetsbetinget sukkersyge, svangerskabsforgiftning, rygsmerter og bækkenløsning. Og så har det også den bonus, at du er bedre klædt på til fødslen, og har en større chance for en let fødsel.

Men hvordan får jeg lige tid til det, tænker du måske ? Du orker måske ikke at skulle ned i fitnesscenteret efter arbejde? Og det der med gravid yoga er måske heller ikke lige dig? Bare rolig. Du behøver skam ikke gå på alle mulige fancy træningshold.

Det er faktisk helt fint at få motionen tænkt ind i din daglige levevis med f.eks. at gå en tur, cykle til og fra arbejde, eller at tage trapperne i stedet for elevatoren, mens du er gravid. En tur i svømmehallen er også en dejlig måde at få motion på, når du er gravid. Særligt når du bliver større og tungere.

Det kan også være en god ide at lave nogle øvelser som styrker din ryg og mave, da det er den del af din krop som bliver mest belastet undervejs i graviditeten, som babyen vokser sig større.

Stærke ryg- og mavemuskler mindsker risikoen for lænde- og bækkensmerter. Derudover bliver du glad for at dine mavemuskler er stærke, når du skal presse din baby ud, da det går meget nemmere, hvis du har gode mavemuskler.

Det eneste du skal være opmærksom på, hvis du laver mavebøjninger er at du ikke kommer for højt op med skuldrene fra gulvet, efter dine mavemuskler har delt sig. Det kan du nemt tjekke selv. Når du kigger hen over din mave, når du løfter skuldrene fra gulvet og spænder op i mavemusklerne og bøje dig frem mod dine knæ, så skal maven stadig have en blød runding. Den må ikke ligne en Tuborg klamme:

Hvis dine mavemuskler ser ud som Tuborg klammen er du kommet for højt op og presser dine tarme op mellem de adskilte mavemuskler, hvilket ikke er godt.

Husk også at få nydelse og velvære ind i din graviditet

Der findes masser af undersøgelser i dag, som påviser, at det har en betydning, hvordan moderen har det i graviditeten, for hvordan babyen udvikler sig og præges til det liv den får. Det er sjældent nok kun at fokusere på det fysiske, som kost og levevis i graviditeten. Dit psykiske velbehag er mindst lige så vigtigt. Hvis du vil vide mere om det, kan du se videoen herunder…

Vidste du, at din baby påvirkes allerede i din mave til det liv den får ?

Din baby kommer ikke til verden som et ubeskrevet blad. Mange tror fejlagtigt, at der ikke sker så meget andet i fostertilværelsen end at babyen vokser rent fysisk og at den ikke rigtig sanser eller føler noget før efter fødslen.

Men ufødte babyer sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i fostertilværelsen og under fødslen. Livmoderen er således babyens første læringssted. Der er en ny forståelse for, at betingelser i fosterperioden skaber grobunden for sundhed, robusthed, styrke og velvære for babyen i den videre liv.

I videoen her ved siden, uddyber jeg emnet og du lærer meget mere om, hvad du selv kan gøre for at give din baby den bedste start på livet.

En video om hvordan babyen påvirkes til det liv den får

Se hvordan du kan øge dit velvære og yde omsorg for både din baby og dig selv

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

8 + 2 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0