Graviditets uge 31+0 til 31+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvad der sker med din baby, dig og din krop i graviditets uge 31+? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information?

Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Din baby har allerede hukommelse

Der er aktivitet i hjernen, både når din baby sover og er vågen. Nyfødte husker, for eksempel et bestemt musikstykke eller en sang, hvis I har spillet eller sunget for den jævnligt.

Babyen kan nu i uge 31+ bruge alle sine 5 sanser: Lugte, føle, se, høre og smage. Den kan dreje hovedet fra side til side og håret på hovedet bliver stadig længere. Fedtlaget øges, og huden bliver derfor mere lyserød end tidligere.

Mindre plads til baby i graviditets uge 31+ og frem

Der er ikke så meget plads længere, og barnets bevægelser bliver meget synlige udefra. Derfor vil du måske opleve, at når babyen bevæger sig, kan du ind imellem se en lille hånd eller fod under huden.

Du har sikkert også bemærket, at dine handlinger påvirker babyens bevægelser. Hvis du fx sidder på en bestemt måde, bliver den måske pludseligt meget aktiv, eller udefra kommende lyde kan påvirke aktiviteten.

I uge 31+ er immunsystemet under opbygning

Immunsystemet er under fuld opbygning, og det sker ved at dine antistoffer passerer over til dit barn via moderkagen.

Klitoris hos piger er stor og ikke dækket af kønslæberne endnu – det sker først i de sidste uger af din graviditet.

Babyen skal i resten af graviditeten nå at fordoble sin vægt.

I slutningen af ugen måler din baby ca. 40 cm og vejer omkring 1800 g.

Du kan læse mere om din og din krops udvikling i graviditets uge 31+ længere nede på siden ▼

graviditets uge 31+, gravid uge 31+

“Rygstilling kan være ubehageligt nu…”

Sidste lægekontrol ligger omkring graviditets uge 31+

Du har sikkert tid til en kontrol hos din egen læge i denne uge. Han kontrollerer det samme som jordemoderen gør. Altså at du og din baby har det godt. Det er det sidste besøg hos din egen læge inden din fødsel.

Er det ubehageligt at ligge på ryggen?

Din livmoder er nu så stor, at du hvis du ligger på ryggen, godt kan opleve at du bliver dårlig. Det skyldes, at din baby trykker ned mod din store vene, som går op til hjertet. Så kommer der ikke helt nok blod til hjertet, og du bliver utilpas.

Lige så snart du ligger dig om på siden forsvinder ubehaget igen. Det er overhovedet ikke farligt. Kan det så være farligt at sove på ryggen? Nej, det er ikke farligt, men hvis du har oplevet at blive utilpas ved at ligge på ryggen, skal du måske finde en anden sovestilling.

De fleste har heller ikke lyst til at ligge på ryggen, jo længere hen de kommer i graviditeten. Du kan jo prøve at sove på siden…

Hvis du vil vide mere om, hvordan din baby påvirkes positivt igennem graviditeten, så se videoen herunder…

← Forrige uge                        Uge 32+0 →

Vidste du, at din baby påvirkes allerede i din mave til det liv den får ?

Din baby kommer ikke til verden som et ubeskrevet blad. Mange tror fejlagtigt, at der ikke sker så meget andet i fostertilværelsen end at babyen vokser rent fysisk og at den ikke rigtig sanser eller føler noget før efter fødslen.

Men ufødte babyer sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i fostertilværelsen og under fødslen. Livmoderen er således babyens første læringssted. Der er en ny forståelse for, at betingelser i fosterperioden skaber grobunden for sundhed, robusthed, styrke og velvære for babyen i den videre liv.

I videoen her ved siden, uddyber jeg emnet og du lærer meget mere om, hvad du selv kan gøre for at give din baby den bedste start på livet.

En video om hvordan babyen påvirkes til det liv den får

Se hvordan du giver din baby den bedste start på livet

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

7 + 9 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0