Graviditets uge 32+0 til 32+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig? Og hvad der sker med dig og din krop i denne uge? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information?

Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling i graviditets uge 32+…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Baby kan stadig vende sig i graviditets uge 32+

I livmoderen bliver der stadig mere trængt, men babyen kan stadig vende sig. Omkring 2/3 af babyerne ligger nu med hovedet nedad.

Den sidste tredjedel ligger på tværs, skrå eller med hovedet opad. Der er en større andel af flergangsfødende hvor dette forekommer. Hvis dit barn ligger med hovedet opad på dette tidspunkt, kan det sparke på blæren, hvilket kan gøre det svært at holde på urinen når det sker.

Større pres på din blære nu

For de fleste – også med dem, der har babyer med hovedet nedad nu, gælder det, at presset på blæren er så stor, at du måske skal rende på toilettet endnu oftere end før. Den pressende følelse nede i bækkenet kan være tegn på at babyens hoved vender nedad. Nogle gange vil du tydeligt kunne se babyens fod eller albue bevæge sig inde under dit maveskind.

Vær opmærksom på mindre liv fra graviditets uge 32+ og frem

Måske synes du ikke dit barn er så livligt en dag, og er du i tvivl, kan du lægge dig ned og slappe af, samt puffe til maven eller drikke et koldt glas vand. Hvis ikke du mærker bevægelse eller liv skal du kontakte fødegangen, lægen eller jordemoderen.

For hver dag der går, modnes barnets lunger, tarme og andre indre organer mere og mere, og chancerne for at din baby kan overleve udenfor livmoderen vokser støt. Det skal dog stadig have lidt hjælp til at overleve, hvis det bliver født nu. Evnen til at regulere temperaturen modnes yderligere, og baby kan nu svede.

I slutningen af ugen måler babyen ca. 41 cm og vejer omkring 2000 g. Det svarer til 2 liter mælk…

Du kan læse mere længere nede på siden ▼

graviditets uge 32+, gravid uge 32+, uge 32+

“Har du tilmeldt dig noget forberedelse til fødslen endnu?”

Er du klar til fødslen?

Du er måske så heldig, at du er gået på barselsorlov nu. Langt de fleste går på orlov omkring uge 32+. Nyd tiden og få gjort nogle af de ting, som du længe har ønsket dig at gøre. Sov længe og tag en middagslur. Brug ikke kun tiden på alt det praktiske og indkøb, men få også noget forkælelse ind.

Gå til gravidmassage, få ordnet fødder, læs en god bog eller lyt til en af mine lydfiler til velvære og ro.

Tid til fødselsforberedelse i graviditets uge 32+

Hvis du ikke har haft tid til fødselsforberedelse er det nu tid til at komme i gang. Især hvis du gerne vil være mentalforberedt og kunne håndtere veerne ligemeget hvad der sker i din fødsel. Jo hurtigere du kommer i gang med at indarbejde mentalestrategier, jo mere får du ud af dem.

Fødselsforberedelse er ganske frivilligt, men det er en rigtig god idé at være informeret om fødslens faser, tiden på fødestuen efter fødslen samt muligheder for smertelindring. Der findes mange kurser derude, som giver denne del.

MEN derudover er mentaltræning, som du kan få mere at vide om i videoen herunder, en vigtig ingrediens for at øge chancerne for en god oplevelse. Og de lydfiler til din mentaleforberedelse, som du finder her på hjemmesiden, kan nemt supplere enhver fysisk forberedelse du vælger. Fakstisk vil de kun øge dine chancer for at få den drømmefødsel, du ønsker…

← Forrige uge                        Uge 33+0 →

Hvorfor er det vigtigt at forberede sig mentalt til fødslen?

Hvad skal der til for at kunne håndtere veerne? Hvordan bliver du mentalt klar? Og er det overhovedet vigtigt at være mentalt klar?

Det og meget mere besvarer jeg i denne video.

En video om Mental forberedelse og dens betydning for fødslen.

Lydfiler som styrker dit mindset og ruster dig til fødslen

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

2 + 5 =

Du kan også sende en sms

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

 

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0