Graviditets uge 10+0 til 10+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig her i graviditets uge 10+? Og hvad der sker med dig og din krop i denne uge? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information? Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Hvad sker der i graviditets uge 10+?

Din baby er nu på størrelse med en lille tomat.

Din babys hoved er næsten lige så stort som resten af kroppen.

Leveren er stor og fylder det meste af bughulen. Der er ikke rigtig plads til tarmene endnu, så de ligger derfor snoet ud i navlesnoren. Det kan ses som en udbuling på navlesnoren.

Navlesnoren er spiralformet, hvilket er meget praktisk, da den skal kunne holde til at dit foster vil sparke og bevæge sig meget under graviditeten – nogen gange vil det føles som om den laver Bungee jump.

Det er dog for tidligt til, at du kan mærke nogle bevægelser endnu.

Arme og ben er tynde og korte.

Hjertet er færdigudviklet og slår med cirka 110-160 slag pr. minut for at kunne transportere ilt og nærringsstoffer rundt i fosteret.

Den vokser nu med et par millimeter om dagen. Gestationssækken er 50 mm. Sidst på ugen måler dit baby cirka 45 mm fra hoved til hale og vejer ca. 10 g – cirka som en lille tomat.

Læs mere om dine ændringer længere nede ▼

graviditets uge 10, babys størrelse som en tomat

“Det er helt normalt at dit humør svinger op og ned…”

Du får sandsynligvis mere energi og overskud nu, hvor du er i graviditets uge 10+

Hvis du har haft kvalme, oplever du måske, at den aftager stille og roligt. Det samme gælder trætheden.

Generelt vil den næste periode i din graviditet være præget af øget energi og overskud.

Hvis dit humør svinger meget op og ned, og du er mere følsom, end du plejer, så fortvivl ej – det er helt normalt og primært begrundet i hormonelle forandringer, samt de tanker og bekymringer du gør dig omkring den nye situation, du befinder dig i.

I takt med at maven vokser under din graviditet, kan det være en god idé at tage billeder af den med jævne mellemrum. På den måde kan du følge med på tæt hold, og så er det et enormt dejligt og fascinerende minde at have til dig selv og jeres baby, når du har født.

Selvom der kun er en en lille bule på maven i graviditets uge 10+, så er det måske her du har dit sammenlignings punkt…

← Forrige uge                         Uge 11+0 →

Din indre rejse mod moderskabet…

Din baby kommer til at forandre livet, som du kender det.

Måske tænker du på om moderkærligheden bare kommer som et trylleslag, når du føder? Måske har du meget kvalme og dårlig samvittighed over at du “bare” ligger på sofaen, når du har fri?

De tanker, følelser og bekymringer, som du kan opleve undervejs, samt gode råd til, hvornår du kan fortælle, at du er gravid til andre, de mærkelige drømme du kan have og fødslens betydning for starten med babyen, er nogle af de emner jeg kommer ind på i videoen her ved siden af. Hvis du gerne vil blive klogere på din rejse mod moderskabet, så tjek videoen ud…

En video om din indre rejse mod moderskabet

Se hvordan du får en nydelses- og omsorgsfuld rejse mod moderskabet

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

8 + 4 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0