Graviditets uge 13+0 til 13+6
Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig? Og hvad der sker med dig og din krop i netop i graviditets uge 13+? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information? Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…
Anne Juul Wallin
Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose
I graviditets uge 13+ kan din baby nu drikke og tisse
I munden på din baby er der nu 20 små knopper der bliver til mælketænder engang. Alle knogler er dannet. Der begynder at komme små hår på hovedet af babyen. Nervesystemet er begyndt at fungere.
Moderkagen er fuldt udviklet og overtager hormonproduktionen.
På dette tidspunkt, altså graviditets uge 13+, i din graviditet kan din baby både drikke og tisse, fordi nyrer, urinveje og blæren nu er udviklet. Nu begynder anlæggelsen af negle på tæerne og fingrene af din baby. De vokser meget langsomt og kommer først helt frem i de sidste uger af graviditeten. Mønsteret i fingeraftrykket er dannet. Hænderne kan gribe og de lange ben sparke.
Babyen øver sig i at gribe fat om navlestrengen, og bevæger sig meget inde i livmoderen, men det kan du næppe allerede mærke. Hvornår du mærker liv afhænger også meget af, hvorledes din moderkage sidder. Sidder den på bagvæggen af livmoderen, ind imod din rygsøjle, vil du mærke liv tidligere, end hvis den sidder på forvæggen, ud imod dit maveskind.
I slutningen af graviditets uge 13+ måler barnet cirka 13 cm og vejer cirka 100 g. Det samme som en lille bunke jordbær…
“Har du også haft mærkelige drømme…?”
Har du været til nakkefoldsscanning?
Livmoderen kan hos nogen mærkes et par fingre over skambenet og er på størrelse med en appelsin. Kvalmen begynder at lette, hvis den ikke allerede har gjort det. De fleste vil have været til nakkefoldscanning nu. Hvis det også er, noget du ønsker og du ikke har været til det endnu og ikke er blevet indkaldt eller fået at vide, at du selv skulle booke tid, bør du kontakte dit fødested nu.
Har du i graviditets uge 13+ haft underlige drømme?
I 2. trimester af din graviditet sker der et følelsesmæssigt skift, hvor du begynder at knytte dig til dit barn og måske drømme om det. Hvis du oplever skræmmende eller voldsomme drømme, kan det være en god ide at betro dig til andre.
Husk også at give udtryk for eventuelle negative tanker eller følelser. Selvom det ikke altid virker helt legalt, er det vigtigt at få sat ord på dem. Måske har du allerede haft nogle mærkelige drømme nu?
Jeg husker tydeligt, at jeg blev ved med at drømme, at jeg glemte mit nyfødte barn. Altså drømte jeg, at jeg havde født, men bare levede videre, som om jeg ikke havde og derfor i drømmen første kom i tanke om babyen, når det var for sent… Den drøm aftog, som jeg kom længere hen og kunne mærke bevægelserne fra min baby.
Min bedste råd mod graviditetsgener…
Din graviditet skal være en dejlig oplevelse. Men sådan er det desværre ikke for alle…
Er du en af dem, som går og lider under en eller anden gene, så se denne video. Jeg giver dig her alle mine bedste råd mod graviditetsgener – både til kvalme, manglende energi, forskellige smerter. Måske kan du finde et råd, du ikke havde tænkt over, som lige kan hjælpe dig videre?
Hvis du, efter du har prøvet rådene af, stadig har problemer bør du prøve at se om der ikke er en lydfil, som kunne hjælpe dig. Dit sind kan så meget, også hjælpe dig til at få det bedre… Nemt, bekvemt og ubesværet!
Videoen om mine bedste råd til graviditetsgener
Vil du også have en graviditet fyldt med velvære og nydelse?
– læs mere…
Har du nogle spørgsmål?
Så skriv til mig her:
Du kan også sende en sms
+45 51920412
lyd@aku-kur.dk
Åbningstider for lyd-kur.dk
Døgnåben
Åbningstider for klinikken Aku-kur
Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.