Graviditets uge 26+0 til 26+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig? Og hvad der sker med dig og din krop her i graviditets uge 26+? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information?

Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Din baby kan smage i uge 26+

Nethinden i din babys øjne er nu i uge 26+ dannet og øjenvipperne fuldt udviklet.

Smagsløgene er også ved at være færdigudviklede, og baby kan smage, hvad du spiser.

Lungerne modnes forsat

Lungerne vokser forsat og modnes. Underhudsfedtet bliver kraftigere og huden bliver nu lysere og kroppen får en mere buttet form.

Måske mærker du at din baby får hikke her i graviditets uge 26+?

Det får den, fordi den laver små vejrtrækningsøvelser mange gange om dagen, ved at trække fostervand ned i lungerne og ved drikke det.

Søvnperioderne er nu mere sammenhængende og ligner måske dine egne.

I slutningen af ugen måler barnet cirka 33 centimeter og vejer omkring et kilo. Altså lige så meget som en pakke sukker…

Du kan læse mere om hvad der sker med dig og din krop i uge 26+ længere nede på siden ▼

graviditets uge 26+, gravid uge 26+,

“Nyder du din graviditet? Eller føler du dig besværet…?”

Nyder du graviditeten?

Måske er du en af dem som syntes at det er dejligt at være gravid? Eller måske begynder du at føle dig mere besværet eller få flere graviditetsgener? Hvilket er meget almindeligt i graviditets uge 26+ og frem…

Livmoderen er på størrelse med et græskar og tynger tiltagende nu, så det er måske meget forståeligt, hvis der opstår gener.

Tænk derfor ekstra meget over hvordan din kropsholdning er, og sørg for, at du ikke kommer til at svaje for meget i lænden.

Får du brugt din muskler i graviditets uge 26+?

Husk at få rørt dig – gerne med en svømmetur, hvor du kan føle dig behageligt vægtløs. En massage i din graviditet er en rigtig god og dejlig idé til ømme overbelastede muskler.

Samtidig er det også godt at vide, at akupunktur og zoneterapi kan hjælpe på de fleste graviditetsgener, også bækkensmerter og iskiassmerter. Du behøver altså ikke gå rundt og lide.

Tænk over din livstil

Hvis du vil sikre, at din baby vokser som den skal, bør du tænke over din livsstil. Du bør undgå rygning, alkohol og at spise usundt eller for lidt, da det giver risiko for væksthæmmet baby.

Babyens vægt bliver skønnet, hver gang du er til jordemoder

Hvis du har en baby, som ikke vokser helt som den skal, kan du indtage ekstra fiskeolie, da det hjælper på tilvæksten. Undersøgelser har vist at fiskeolie hjælper babyer med at vokse. Du kan sagtens gå i gange nu i graviditets uge 26+. Du skal dog stoppe med at spise fiskeolie senest 4 uger før din termin, da det godt kan virke blodfortyndende.

Hvis du venter tvillinger/trillinger, er det helt normalt at børnene vejer mindre end gennemsnittet, da de er flere om pladsen.

Hvis du har graviditetsgener, så se videoen herunder. Her har jeg samlet lidt gode råd til forskellige gener…

← Forrige uge                         Uge 27+0 →

Min bedste råd mod graviditetsgener…

Din graviditet skal være en dejlig oplevelse. Men sådan er det desværre ikke for alle…

Er du en af dem, som går og lider under en eller anden gene, så se denne video. Jeg giver dig her alle mine bedste råd mod graviditetsgener – både til kvalme, manglende energi, forskellige smerter. Måske kan du finde et råd, du ikke havde tænkt over, som lige kan hjælpe dig videre?

Hvis du, efter du har prøvet rådene af, stadig har problemer bør du prøve at se om der ikke er en lydfil, som kunne hjælpe dig. Dit sind kan så meget, også hjælpe dig til at få det bedre… Nemt, bekvemt og ubesværet!

 Videoen om mine bedste råd til graviditetsgener

Vil du også have en graviditet fyldt med velvære og nydelse?

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

13 + 2 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0