Graviditets uge 23+0 til 23+6
Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig, når du er gravid uge 23+? Og hvad der sker med dig og din krop i denne uge? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information? Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…
Anne Juul Wallin
Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose
Har du mærket liv før graviditets uge 23+?
Du har formentlig mærket liv nu – det første spark er en fantastisk oplevelse. Babyen træner motorikken gennem gymnastiske øvelser og er meget livligt.
Den slår kolbøtter og sparker og vender og drejer sig. Den laver simplethen bungee jump der inde i graviditets uge 23+ og ugerne efter. Den sutter også på sin tommelfinger. Den begynder endvidere at få sin egen første søvnrytme.
Babyen reagerer på forskellige lyde
Din baby reagerer nu på forskellige lydindtryk, og af alle lyde foretrækker den din stemme. Lige præcis lyden af din stemme spiller en vigtig rolle for udviklingen af de allerførste bånd mellem dig og dit barn.
God ide at partneren taler til babyen inde i maven
Babyen hører også omgivelsernes stemmer og kan på denne måde også lære resten af familien at kende. Måske vil den bevæge sig derinde hvis der kommer en høj lyd udefra eller hvis du spiller musik.
Din babys ansigtstræk er nu dannet, så din baby ser næsten ud som den vil gøre, når den bliver født – bare mindre og tyndere.
I slutningen af graviditets uge 23+ måler babyen omkring 30 cm og vejer 700 g.
Du kan læse mere om din forandring længere nede på siden ▼
“Du kan undgå hæmorider med venepumpe øvelser…”
Har du mærket din baby uden på maven?
Livmoderen går her i graviditets uge 23+ cirka til lige over navlen, og det er tid til dit andet lægebesøg i din graviditet.
Du kan måske mærke barnets bevægelser uden på maven.
Undgå hæmorider ved at lave venepumpeøvelser
Efterhånden som livmoderen og din baby vokser bliver trykket på blodkarrene i bækkenet større. Dermed bliver blodcirkulationen i benene og omkring endetarmen dårligere. Det betyder, at der er dårligere tilbageløb, og at blodet kan stase op i dine vener og forårsage både åreknuder og hæmorider.
Dette øget tryk er også årsagen til, at du kan få øget væske i hænder og ben/fødder. Hvis du føler dig plaget af væske i kroppen, så sørg for at drikke masser af vand. Lig også gerne med benene højt, når du har mulighed for det og lav meget gerne venepumpeøvelser, hvor du vipper med fødderne for at øge blodcirkulationen i underbenene eller gå i svømmehallen.
Venepumpeøvelser
Du kan øge blodcirkulationen ved at lave venepumpeøvelser og eventuelt lægge nogle klodser under din seng i fodenden, så du hjælper blodet med at løbe tilbage mod hjertet om natten. Her kan du se to venepumpe øvelser, som du kan bruge:
Start med at lægge din ene fod op på dit knæ, kør rundt med foden først den ene vej også den anden. Gør derefter det samme med den anden fod. Der på løfter du bækkenet fra gulvet mens fødder og skuldre bliver i gulvet. Vip bækkenet op og ned i små bevægelser.
Disse øvelser får væsken til at fylde tilbage til hjertet og derefter udskilles det og sendes til nyrerne, hvorefter du tisser det ud.
Karpaltunnelsyndrom – hvad er det?
Bliver ødemerne så slemme, at du får smerter i hænderne – især om natten, kan akupunktur hjælpe rigtig godt. Tilstanden kaldes ”kapaltunnelsyndrom”.
Hvis du lider af graviditetsgener, som du har brug for hjælp til, kan du få hjælp gennem mine lydfiler, som er designet til forskellige gener. Du behøver ikke gå rundt og lide, hverken her i graviditets uge 23+ eller senere, så gør noget ved det allerede i dag, bare tryk på linket under videoen og læs mere der…
Min bedste råd mod graviditetsgener…
Din graviditet skal være en dejlig oplevelse. Men sådan er det desværre ikke for alle…
Er du en af dem, som går og lider under en eller anden gene, så se denne video. Jeg giver dig her alle mine bedste råd mod graviditetsgener – både til kvalme, manglende energi, forskellige smerter. Måske kan du finde et råd, du ikke havde tænkt over, som lige kan hjælpe dig videre?
Hvis du, efter du har prøvet rådene af, stadig har problemer bør du prøve at se om der ikke er en lydfil, som kunne hjælpe dig. Dit sind kan så meget, også hjælpe dig til at få det bedre… Nemt, bekvemt og ubesværet!
Videoen om mine bedste råd til graviditetsgener
Vil du også have en graviditet fyldt med velvære og nydelse?
– læs mere…
Har du nogle spørgsmål?
Så skriv til mig her:
Du kan også sende en sms
+45 51920412
lyd@aku-kur.dk
Åbningstider for lyd-kur.dk
Døgnåben
Åbningstider for klinikken Aku-kur
Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.