Graviditets uge 35+0 til 35+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvad der egenligt sker med din baby i graviditets uge 35+? Og hvad der sker med dig og din krop i denne uge? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information?

Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Din baby har mindre plads i uge 35+, men kan stadig sparke 

I takt med at der bliver mindre og mindre plads i livmoderen, vil babyens bevægelsesmønster ændre sig.

Pladsen er trang, og derfor er det sværere for babyen at vende og dreje sig. Til gengæld kan nogle bevægelserne stadig være kraftige, såsom spark. Du skal stadig mærke liv hver dag i graviditets uge 35+ og frem.

Hvis din baby ikke har vendt sig endnu i graviditets uge 35+, kan den stadig nå det

Langt størsteparten af alle børn har på nuværende tidspunkt stillet sig med hovedet nedad. Gør den ikke det, kan den stadig nå at vende sig inden fødslen.

Hvis du føder nu, vil barnet være smurt ind i store mængder fosterfedt, som aftager, desto tættere du kommer på terminen.

I slutningen af uge 35+ måler barnet cirka 45 cm og vejer omkring 2600 g, men det svinger meget fra barn til barn.

Du kan læse mere længere nede på siden ▼

graviditets uge 35+, gravid uge 35+, graviditetsuge 35+, uge 35+

“Så er det tid til barselsland…”

Så er det tid til at nyde barslen for dem som går fra i graviditets uge 35+

Hvis du ikke allerede er gået på barsel, så er det nu du skal til at trappe ned for arbejdet. Nyd at du nu med god samvittighed kan tage en ekstra lur i løbet af dagen. Du kan efterhånden begynde at have brug for det, hvis du også som gravid er en af de, som har afbrudt nattesøvn på grund for eksempel drømme, halsbrand, tissetrang eller rastløshed.

Måske er der en mening med, at du skal op et par gange i løbet af natten? På denne måde får du, mens du er gravid, “øvet” dig i at få afbrudt din søvn, så du er klar til det, når du bliver mor.

Mere plads opad til igen?

Du oplever måske nu, at der bliver bedre plads opadtil under dine ribben. Du kan lettere trække vejret, og har måske ikke så mange sure opstød længere. Det skyldes at din babys hoved har sat sig fast i bækkenet.

Det kan også give en følelse af at din mave er sunket. Hovedet skal ikke sætte sig fast nu, men fra graviditets uge 35+ af kan det ske. Nogle sætte sig først fast, når der kommer veer. Det kan også være at du har en fornemmelse af en kokosnød mellem benene, når hovedet kommer ned.

Det betyder ikke at babyens hoved står lige inden for, men det betyder at det nu trykker på nogle andre nerver, blodkar og muskler, som giver den fornemmelse.

Begynder dine tanker at kredse om fødslen?

Måske kredser dine tanker om den forestående fødsel, og det er en rigtig god ide, at du sætter dig ind i, hvilken enorm forandringsproces din krop gennemgår i et fødselsforløb.

Du kan selv deltage aktivt for at hjælpe dit barn ned igennem fødselsvejen. Det er en rigtig god ide, at du bevæger dig under fødslen. Bevægelse ændrer og øger bækkenets diameter og fremmer derved barnets muligheder for at rotere ned igennem dit bækken.

Er du kommet i gang med din mentale forberedelse til fødslen?

Ellers er det en god ide at komme i gang nu i uge 35+. Når man ønsker at bruge en ny måde at håndtere udfordringer på, skal hjernen bruge noget tid til at gøre det mere automatisk. Og i mødet med veerne har du brug for, at de strategier du vil bruge til at håndtere veerne med, bare virker automatisk.

Vil du lære mere om, hvad du har brug for til at sætte dine indre fødekræfter fri og få den blide, behagelige og nydelsesfulde fødsel, som du drømmer om, så du kan undgå en unødig lang og kompliceret fødsel for både dig og din baby?

Så kan du se mere om den mentale forberedelse i videoen herunder eller du kan læse min artikel om hjernens betydning for hele oplevelsen her.

← Forrige uge                        Uge 36+0 →

Hvorfor er det vigtigt at forberede sig mentalt til fødslen?

Hvad skal der til for at kunne håndtere veerne? Hvordan bliver du mentalt klar? Og er det overhovedet vigtigt at være mentalt klar?

Det og meget mere besvarer jeg i denne video.

En video om Mental forberedelse og dens betydning for fødslen.

Vil du også sætte dine indre fødekræfter fri og få den fødsel du drømmer om?

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

2 + 4 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0