Graviditets uge 38+0 til 38+6
Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig? Og hvad der sker med dig og din krop i denne uge? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information?
Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente lige i graviditets uge 38+ og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…
Anne Juul Wallin
Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose
Din baby har blå øjne
Når babyen har øjnene åbne kan man se øjenfarven. Øjnene har nu blå iris og det hvide rundt om er nu næsten hvidt. Alle babyer bliver født med blå øjne, men i løbet af deres første halve til hele år, kan deres øjenfarve ændre sig.
I graviditets uge 38+ bliver plads efterhånden lidt trang
Pladsen er ved at være trang, og det mærkes på fosterbevægelserne, som kan føles langsomme og mere glidende nu. Alligevel skal du stadig mærke liv flere gange dagligt. Selvom hovedet står fast i bækkenet, kan baby fortsat rotere om sin egen akse og skiftevis ligge i højre og venstre side.
Fostervandet udskiftes hver 3. time.
Huden udglattes, da babyens fedtlag stadig vokser og den bliver mere og mere rund og buttet.
Dine hormoner påvirker din baby
Din baby modtager hormoner fra dig i store mængder og det gør, at dens kønsorganer kan være opsvulmede, når den bliver født. Det er især pungen hos drenge og de ydre kønslæber hos piger. Det forsvinder igen efter nogle dage. Det gælder også for babyer som bliver født før graviditets uge 38+.
Lungerne modnes endnu mere
Lungerne modnes mere og mere og danner mere surfactant, som forhindre lungerne i at klappe sammen.
Babyen vejer i slutningen af ugen cirka 3400 g og har mellem en halv og halvanden liter fostervand at bevæge sig i. Den måler nu ca. 49 cm i udstrakt længde. Navlesnoren ca. 50 cm lang fra hoved til hæl.
Du kan læse mere længere nede på siden ▼
“Er det nu…? Hvad gør jeg…?”
Er du i tvivl om det er nu?
Plukkeveerne kan godt tage til her fra uge 38+ og måske tænker du gang på gang: ”Er det nu?”
Det er helt normalt, at du er i tvivl, hvis du ikke har født før. Veer man føder af, skal udvikle sig, blive stærkere og klemme med større og større kraft. Hvis de bliver ved med at være ligedan, er det stadig øve veer. Så hvis de vækker dig om natten, læg dig om på den anden side og sov videre, så længe der ikke er en udvikling i dem. Ellers prøv at slappe så meget af du kan…
Lydfiler som hjælper til at finde og bevare roen
Du kan også finde ro og afslapning ved at lytte til mine lydfiler. Måske du allerede har købt nogle? Ellers er det ikke for sent i graviditets uge 38+.
Så lyt til dem, så meget du orker. Så får du samtidig booste fødehormornet oxtytocin, som du kan blive klogere på enten i min artikel her eller du kan se videoen om emnet herunder.
Lydfil til give slip og føde
Jeg har også lavet en lydfil til dig, som er nået til terminen og ønsker at føde selv. Den kan du finde på linket under videoen…
Hvorfor er oxytocin så vigtig for fødslen?
Måske du stadig er usikker på, hvorfor oxytocin er så vigtig for din fødselsoplevelse? Eller du vil bare gerne vide, hvad du kan gøre for at øge oxytocin niveauet allerede i din graviditet?
Det og meget mere besvarer jeg i denne video.
En video om Oxytocin og dens betydning for fødslen.
Vil du også booste oxytocin og få en bedre fødsel?
– læs mere…
Har du nogle spørgsmål?
Så skriv til mig her:
Du kan også sende en sms
+45 51920412
lyd@aku-kur.dk
Åbningstider for lyd-kur.dk
Døgnåben
Åbningstider for klinikken Aku-kur
Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.