Graviditets uge 39+0 til 39+6

 

Måske er du bare så nysgerrig efter at vide, hvad der sker med din baby her i den sidste tid? Og hvad der sker med dig og din krop i graviditets uge 39+? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information?

Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Din babys fantastiske fysiologi

I babyens hovedbund findes nogle sammenføjninger mellem knoglepladerne, som kan forskydes lidt.

Hvilket gør det muligt for babyen at tilpasse sig dit bækken, når det roterer ned igennem fødselsvejen. Uden at hovedet lider overlast.

Alle babyen knogler er færdige i graviditets uge 39+

I øvrigt er babyen ved fødslen udstyret med 300 knogler. Nogle af knoglerne vokser efterhånden sammen, og som voksen er man således udstyret med 206 knogler.

Hovedet kan til tider være noget aflangt lige efter fødslen, men retter sig indenfor det første døgn.

Moderkagen er unik

Moderkagen er ca. 20 cm i diameter og omkring 3 cm tyk på midten, og vejer ca. 1/5 af barnets vægt. Oftest 500 til 800. Hvis man kigger på den side af moderkagen, som vender ind imod barnet, ligner navlesnoren stammen på et træ og blodårerne ligner grenene i trætoppen. Denne aftegning er ligeså unik som babyens fingeraftryk. Når babyen er født, og trækker vejret for første gang, stopper navlesnoren efter kort tid sit arbejde og moderkagen slipper livmodervæggen.

I slutningen af graviditets uge 39+ vejer barnet cirka 3600 g. I udstrakt tilstand måler det nu ca. 51 cm. Der er ca. 1 liter fostervand rundt om barnet og det udskiftes ca. hver anden time.

Du kan læse mere om din udvikling i uge 39+ længere nede på siden ▼

graviditets uge 39+, gravid uge 39+, graviditetsuge 39+

“Vidste du at det er babyen, som sætter fødslen i gang? Og at du selv kan gøre noget…?”

Er du klar til at føde?

Der ligger ofte en jordemoderundersøgelse her i graviditets uge 39+.

De fleste gravide føler sig nu helt klar både fysisk og psykisk til at føde. Hvis du var blevet spurgt for nogle uger siden, om du var klar, kunne det godt være, at du havde brug for lidt mere tid. Men nu er du klar! Derfor går du nu ind i de utålmodiges land, hvor du bare venter og venter…

Flere har ikke lyst til at bevæge sig for langt væk fra hjemmet, da de ikke ved, hvornår fødslen starter og de gerne vil være klar.

Normalt at gå 3 dage over terminen

Du skal vide, at det for førstegangsfødende er helt normalt at gå tre dage over tiden. Flergangsfødende føder som regel omkring terminen, men hvis du gik over tiden sidste gang, er der en større sandsynlighed for, at du også gør det denne gang.

Er du utålmodig her i uge 39+?

Hvis du ikke har født endnu, så  varer det ikke længe før du får din lille søn eller lille datter i din favn for første gang!

I gennemsnit føder førstegangsfødende cirka tre dage over terminen – så har du ikke født endnu, så fat mod. Det er kun 5%, der rent faktisk føder på den fastsatte terminsdato.

De fleste førstegangsfødende føder først i 41. eller 42. uge, mens 10-15% endnu ikke har født i 42. uge. Mange fødesteder tilbyder igangsættelse omkring 41+4, men hvis babyen har det godt, kan du godt vente til fulde 42. uger. Hvis du endnu ikke er gået i fødsel i den 43. graviditets uge, så vil fødslen sandsynligvis blive sat i gang.

Babyen sætter gang i fødslen

Forskning viser, at det er babyen, der sætter fødslen i gang. Som en reaktion på de trange forhold i livmoderen producerer den nogle hormoner, der sætter gang i din produktion af oxytocin, som er det hormon, som livmoderen skal bruge til at lave veer.

Du kan også selv hjælp til ved at sørge for ikke at stresse. Da stress producere adrenalin, som kan hæmme oxytocin og derved holde fødslen tilbage.

Boost oxytocin med lydfilerne er ikke for sent i uge 39+

Du kan også finde ro og afslapning ved at lytte til mine lydfiler. Måske du allerede har købt nogle? Så lyt til dem, så meget du orker. Så får du samtidig booste fødehormornet oxtytocin, som du kan blive klogere på enten i min artikel her eller du kan se videoen om emnet herunder. Jeg har også lavet en lydfil til dig som er nået til terminen og ønsker at føde selv. Den kan du også finde på linket under videoen…

← Forrige uge                        Uge 40+0 →

Hvorfor er oxytocin så vigtig for fødslen?

Måske du stadig er usikker på, hvorfor oxytocin er så vigtig for din fødselsoplevelse? Eller du vil bare gerne vide, hvad du kan gøre for at øge oxytocin niveauet allerede i din graviditet?

Det og meget mere besvarer jeg i denne video.

En video om Oxytocin og dens betydning for fødslen.

Vil du også booste oxytocin og få en bedre fødsel?

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

9 + 7 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0