Graviditets uge 7+0 til 7+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvor langt din baby er i sin udvikling i graviditets uge 7+? Og hvad der sker med dig og din krop i denne uge?

Her kommer jeg ind på, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Din baby ligner næsten et menneske i graviditets uge 7+

Din baby ligner efterhånden mere og mere et lille menneske.

Hovedet er dog stadig større end overkroppen og meget større end underkroppen. Øjnene befinder sig stadig mere på siden af hovedet. Der er nu anlæg til de vigtigste indre organer.

Der er anlæg til hænder og fødder i uge 7+

Forstadierne til arme og ben forsætter med at udvikle sig over de næste tre uger. De luffeformede anlæg til arme og ben får små brede knopper i enderne. Det er anlæg til hænder og fødder.

Kroppen retter sig mere og mere op, og arme og ben glider fra hinanden for at finde ud på deres endelige pladser.

Forstadiet til hjernen kan nu skelnes på ultralyd.

I slutningen af ugen måler fosteret 15 mm og gestationssækken er 25 mm. Den er altså på størrelse med en kidney bønne.

Du kan læse mere om din graviditets udvikling i uge 7+ længere nede på siden ▼

graviditets uge 7+, gravid uge 7+, graviditetsuge 7+,

“Det at producere et barn er som et fuldtidsarbejde…”

Er du træt?

Det er helt normalt i dette stadie. Du mærker måske nu i graviditets uge 7+, at du bliver mere træt og har brug for mere hvile.

Din partner kan godt blive noget overrasket over, hvor meget du pludselig har brug for at sove. Det er fordi, at det at producere et barn er ligesom et fuldtids arbejde og har du et job ved siden af, så har du nu to fuldtidsjobs!

Tag i mod den hjælp du kan få her i uge 7+ og frem

Din krop er på overarbejde, og derfor er det en god idé at få så meget hvile som muligt. Din partner må måske tage mere over på hjemmefronten, så du kan få hvilet.

Det kan også være, at du er en af dem, der er så uheldig at komme til at lide af graviditets kvalme. Det starter også her omkring eller er måske allerede startet. Hvis du kommer til at lide meget af kvalme og/eller trang til at kaste op, er hvile, noget af det vigtigste du kan gøre. Du kan få mange flere råd i min artikel om kvalme. Læs mere her.

Smerter eller blødning?

Hvis du føler smerter eller ømhed i underlivet, nærmest som jag i lysken, er det fordi livmoderen vokser og derfor trækker i de ledbånd, som den er fikseret i inde i maven. Dette kaldes ligamentsmerter.

Omkring graviditets uge 7+ er, dette tidspunkt i din graviditet, hvor skulle du have haft din anden menstruation, og du kan derfor opleve en mindre pletblødning, uden at der er noget i vejen. Får du derimod tiltagende smerter og blødning, bør du kontakte egen læge.

← Forrige uge                           Uge 8+0 →

Vidste du, at din baby påvirkes allerede i din mave til det liv den får ?

Din baby kommer ikke til verden som et ubeskrevet blad. Mange tror fejlagtigt, at der ikke sker så meget andet i fostertilværelsen end at babyen vokser rent fysisk og at den ikke rigtig sanser eller føler noget før efter fødslen.

Men ufødte babyer sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i fostertilværelsen og under fødslen. Livmoderen er således babyens første læringssted. Der er en ny forståelse for, at betingelser i fosterperioden skaber grobunden for sundhed, robusthed, styrke og velvære for babyen i den videre liv.

I videoen her ved siden, uddyber jeg emnet og du lærer meget mere om, hvad du selv kan gøre for at give din baby den bedste start på livet. 

En video om hvordan babyen påvirkes til det liv den får

Se hvordan du får en god graviditet og giver din baby den bedste start på livet

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

11 + 7 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Du kan læse mere om de forskellige behandlinger, du kan modtage i min klinik på www.aku-kur.dk

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0