Graviditets uge 8+0 til 8+6

 

Måske er du nysgerrig efter at vide, hvordan din baby udvikler sig? Og hvad der sker med dig og din krop i graviditets uge 8+? Eller måske vender du tilbage for at finde mere information? Hvor om alting er, så har jeg her beskrevet, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling…

Anne Juul Wallin

Jordemoder, akupunktør, psykoterapeut og master i hypnose

Din baby har fået rigtige arme her i uge 8+

Armene ses nu tydeligt, hvorimod benene endnu ikke helt ses, da de udvikles langsommere.

De indre kønsdele – testikler og æggestokke – dannes.

Hjertet har nu både de fire hjertekamre og skillevægge.

Moderkagens funktion er afgørende

Moderkagen vokser støt, og det er afgørende for dit barns vækst, at den fungerer optimalt.

Ved ultralydsscanning kan du se, når baby bevæger sig.

I slutningen af uge 8+ måler din baby cirka 25 millimeter fra hoved til hale og gestationssækken måler 40 mm. Den er altså nogenlunde på størrelse med en stor vindrue.

Du kan læse mere længere nede på siden ▼

graviditets uge 8+, gravid uge 8+, graviditetsuge 8+

“Spis det du har lyst til…men ikke kun slik, chokolade og kager…”

Det første lægebesøg ligger omkring graviditets uge 8+

Det er omkring dette tidspunkt, du skal til første lægeundersøgelse og have optaget vandrejournal og taget doubletest til brug ved nakkefoldscanningen. Doubletesten tages, fra du er otte uger henne. Husk at du ved nogen fødesteder selv skal booke tid til nakkefoldscanningen i 12. til 14. uge.

Træt?

Du er sikkert stadig træt. Du bør sørge for, at du får nok væske og spiser det du har lyst til. Det kan selvfølgelig ikke kun være slik, chokolade og flødekager, det er ikke god næring for din baby at vokse af. Prøv dig frem og find noget du godt kan spise, som også er sundt for jer begge.

Husk at drikke ca. ½ l mælk om dagen. Babyen har brug for den ekstra kalk til bygge knogler af.

Du kan føle dig oppustet om aftenen og er måske stille og roligt begyndt at tage på.

Næseblod

Mængden af blod i din krop stiger, og øget gennemblødning af dine yderligt liggende kar kan betyde, at du har nemmere ved for eksempel at få næseblod eller bløde fra tandkødet.

Er du bange for at motionere?

Kredsløbet hos en normal gravid kvinde ligner kredsløbet hos en fysisk aktiv kvinde, der ikke er gravid. Generelt er der ikke fundet sammenhæng mellem fysisk aktivitet under graviditeten og risiko for abort. Det er derfor en rigtig god idé, at du motionerer regelmæssigt – også tidligt i din graviditet – altså også i uge 8+.

Du skal dog være mere påpasselig med langvarigt stående arbejde, være opmærksom på pludselige og tunge løft samt langvarigt arbejde i foroverbøjet stilling.

Undgå sport med stød eller slag

Derudover skal du være påpasselig med alt sport, hvor der kan forekomme stød eller slag i maven. Det bør helt undlades, når du kommer lidt længere hen end graviditets uge 8+.

Hvis du ønsker input til nem motion i graviditeten som kan passes ind i en travl hverdag, så læs min artikel om forberedelse af din krop til fødslen. Der er også nogle små videoer til inspiration. Du finder dem her.

← Forrige uge                          Uge 9+0 →

Vidste du, at din baby påvirkes allerede i din mave til det liv den får ?

Din baby kommer ikke til verden som et ubeskrevet blad. Mange tror fejlagtigt, at der ikke sker så meget andet i fostertilværelsen end at babyen vokser rent fysisk og at den ikke rigtig sanser eller føler noget før efter fødslen.

Men ufødte babyer sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i fostertilværelsen og under fødslen. Livmoderen er således babyens første læringssted. Der er en ny forståelse for, at betingelser i fosterperioden skaber grobunden for sundhed, robusthed, styrke og velvære for babyen i den videre liv.

I videoen her ved siden, uddyber jeg emnet og du lærer meget mere om, hvad du selv kan gøre for at give din baby den bedste start på livet.

En video om hvordan babyen påvirkes til det liv den får

Se hvordan du giver din baby den bedste start på livet

– læs mere…

Har du nogle spørgsmål?

Så skriv til mig her:

2 + 4 =

Du kan også sende en sms 

+45 51920412

Email

lyd@aku-kur.dk

Åbningstider for lyd-kur.dk

Døgnåben

Åbningstider for klinikken Aku-kur

Efter aftale – send en sms, hvis du ønsker en tid.

Lydfiler i din kurv
  • Din kurv er tom
0