Beskrivelse
Stå stærkt som mor
Denne hypnose lydfil gør dig klar til at gå i gang med at styrke din selvtillid og din tro på dig selv som mor, så du kan blive den stærke mor, du ønsker dit barn har. Forvent at du i højere grad føler dig styrket til at tro på dine egne fornemmelser og instinkter for, hvad der er rigtig eller forkert for lige din baby. Du vil i højere grad venligt, men bestemt kunne sige fra overfor andres gode råd og indblanding, hvis du ønsker det. Og virkelig stole på din intuitive fornemmelser for, hvad der er godt for lige din baby. Du kommer til at stå stærkt som mor!
Du kan starte allerede i graviditeten på at blive en stærk mor
Hvis du vælger at lytte til lydfilen, før du har født, som forberedelse til at stå stærkt i moderrollen, kan du allerede i graviditeten opleve, at du stoler mere på dine egne fornemmelser og instinkter. Du vil i højere grad være i stand til at være kritisk overfor andres indblanding i din graviditet og omkring din fødsel. Hermed kan du også i højere grad tage stilling til de valg, som du bliver udsat for undervejs. Hermed kan du allerede stå stærkt som mor for dit barn og jeres bedste.
Hvordan bruges hypnose lydfilen “Stå stærkt som mor” bedst?
Jeg anbefaler, at du lytter til denne lydfil, så ofte du kan og gerne mindst 2 gange om ugen. Faktisk er det sådan, at jo mere du lytter, jo større effekt får du af lydfilen. Forvent at det bliver bedre og bedre jo mere du lytter. Du kan sagtens lytte til den flere gange om dagen.
Du skal ikke undre dig over, at du ind i mellem måske vil opleve, at du falder lidt i søvn, mens du lytter. Din underbevidsthed hører det hele alligevel.
Det bedste tidspunkt at lytte og opnå at stå stærkt som mor efter fødslen
Hvis du først starter med at lytte til hypnosen efter du har født, anbefaler jeg, at du bruger den på et tidspunkt, hvor din baby har fået bryst og er blevet mere rolig. Det vil være næsten umuligt at slappe nok af og få noget ud af lydfilen, hvis din baby er dybt ulykkelig og sulten. Du kan vælge at have din baby liggende ved dig, mens du lytter til lydfilen eller lægge den et andet sted, som måske forstyrrer dig mindre.
Du finder det tidspunkt som passer til jer
Efterhånden som du har lyttet flere gange til lydfilen, finder du det tidpunkt som passer dig bedst at lytte til den. Måske er midt i mellem hvert måltid i starten eller lige efter hvert måltid, og senere bliver det måske en gang om dagen eller en gang om ugen. Du gør det som passer dig bedst! Du er en stærk mor!
Nyd din afslapning i fokuseret tilstand på vej mod at stå stærkt som mor… 👶🏻
Husk at få “Intro til lydfilerne” med i din kurv. Den er gratis og giver dig den baggrundsviden, du har brug for, så du kan få mest muligt ud af din lydfil. Der er link til den længere nede på siden…